Gravene ved Stammershalle

Helt ude ved klippeskrænten står tre bautasten, som muligvis også markerer nogle grave.

I det åbne klippeterræn - med direkte udsigt over Østersøen - ligger gravfeltet ved Stammershalle på Bornholm. Gravpladsen blev anvendt både i bronzealderen og jernalderen. Fra bronzealderen kendes blandt andet en stenrøse, der blev udgravet i 1885. I denne stenbyggede grav fandt man en urne med brændte knogler, en bronzekniv, en pincet og forskellige smykker af bronze.

Døde blev ikke brændt
Gravstederne fra jernalderen findes spredt i terrænet, og består af både urnegrave og de såkaldte jordfæstegrave, hvor den afdøde er blevet lagt i graven i ubrændt tilstand.

Ved udgravningerne i 1948-51 fandt arkæologerne blandt andet sværd, lerkar, rester af skjolde og bæltebeslag. Helt ude ved klippeskrænten står tre bautasten, som muligvis også markerer nogle grave. Området ved bautastenene er dog aldrig blevet udgravet.

Området ved Stammershalle er indhegnet, og der er opsat en informationstavle, som fortæller om gravpladsens historie.

Spørgsmål og svar

Her har vi samlet en række ofte stillede spørgsmål og svar vedrørende pleje og håndtering af fortidsminder.

Pleje og tilskud

Læs om hvordan du plejer dit fortidsminde. 

1001 fortællinger om Danmark

På oplevelsessitet "1001 fortællinger om Danmark" kan du læse mere om landets fortidsminder og selv bidrage med historier.

Ud i Naturen

På Naturstyrelsens website "Ud i Naturen" kan du få tips til gode naturoplevelser og ruter til fortidsminderne.